Viser opslag med etiketten vinduer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinduer. Vis alle opslag

fredag den 25. september 2015

Flisemureren på besøg

Efter lidt stilstand, grundet et skævt gulv i badeværelset og hallen, begynder der nu igen at ske ting og sager på adressen.

Vi har haft møde med flisemureren som skal lægge alle fliserne indenfor i huset. Det var godt at se den flise som vi valgte for snart 7-8 måneder siden er præcis lige pæn som vi husker den. Vi har valgt en 60 x 60 cm italiensk Ragno flise i køkkenet, hallen, badeværelset og til bryggerset. For at vi kunne være HELT enige med håndværkerne om hvordan de skal ligge, tager vi efter aftale med HC, et møde med flisemureren inden han ligger fliserne. Det viser sig, at HC har valgt en lokal flisemurer, som skægt nok har gået i klasse med Tanjas lillebror. Da vi skal have trægulv fra alrummet op til fliserne var det vigtigt for os at det kom til at se harmonisk ud. Der er også en stor forskel på fugerne fra sidst vi byggede hus. Dengang var der ca. 1 cm mellem fliserne og masser af plads til fugen. Den fliser vi har valgt denne gang er helt kantet mellem fliserne, så fugen er ikke helt så tilgivende. Det kræver mere præcision af flisemuren. De fliser vi havde i vores gamle køkken med den brede fuge, sugede pletter til sig, og der gik ikke mange år før fugen i køkkenet havde en anden farve end i resten af huset. Denne gang er fugen meget smal, det giver ikke meget plads til fedt og snavs kan sætte sig fast.

Da vi har valgt en forholdsvis stor flise, var det vigtigt at linjerne mellem fliserne lå helt lige og passede når man gik fra rum til rum. Da udtrykket på flisen går tydeligt fra den ene ende til den anden, var det vigtigt at de lå i gå retningen, så det ser naturligt ud når man kommer fra det ene rum til det andet, det giver synsmæssig ro. Vi skulle også lige tjekke med byggelederen hvordan gulvet blev lagt. Her lærte jeg at man ligger det på langs med rygningen.

Vi har også fået vores byggesagkyndige til at kigge lysningerne igennem på vinduerne. Der er der nogen der er skæve. Vi har oplyst byggelederen dette, han fortæller at det rettes inden afleveringen som er om 33 dage!!!

Jeg har haft mulighed se vores dyre vinduer i aktion. Jeg har været inden i huset en morgen, hvor man kunne se duggen på ydersiden af vinduerne. Her kunne jeg konstatere at et 3-lags glas med krypton ganske godt holder på varmen. Den udvendige dug gik næsten til kanten af vinduet. Se billedet nedenfor. Her er også et link til hvordan energivinduer virker : FÅ STYR PÅ ENERGIEN hos Rationel.dk .

Næste punkt på byggedagsorden,er montering af køkkenet. Uge 41 bliver trappen sat op.


Fliser i køkkenet. 

Brian, flisemureren er ved at regne på fliserne til gæstetoilettet. 
Her er køkkengulvet efter der er lagt primer på. 

Bryggerset

Her er det vigtigt at der er hele fliser igennem de forskellige rum. 

Ragno fliserne tættere på. 

Der blev tegnet frem og tilbage i hallen. Til alt held, passede det med hele fliser.

Taget er endeligt lagt helt færdigt. 

Vores meget dyre 3-lags glas med Krypton virker fortræffeligt. Man kan se at dug på ydersiden går næsten helt til kanten. 

tirsdag den 16. juni 2015

Vinduerne er monteret.

Tanja var forbi huset i går. Nu var vinduerne og dørene leveret og monteret. Godt at se dem live.
De er helt perfekte i vores øjne. Vi kan godt lide Dannebrog udtrykket i vinduerne, det giver huset det muremestervilla look vi ledte efter.

Vi har valgt et Rationel vindue med paskvilgreb med børnesikring samt alu på ydersiden. Vi har fået Krypton gas imellem glassene for at give en bedre isolering. Det var krævet for at overholde vores energi beregning. Se mere om dette i et tidligere indlæg.

Havedørene på vest og øst siden er bredere end standard, da vi gerne vil kunne gå ud af en af dørene med f.eks. en bakke uden at åbne begge.
Vi har valgt en sort hoveddør for at der skulle være forskel på bryggers indgangen og hoveddøren. Har aldrig haft en sort dør før, jeg tror det bliver flot med de murede gesimser omkring døren.

Vi kan ikke komme ind i huset mere, det er simpelthen lukket af. Vi har aftalt i kontrakten, at vi kan få en byggenøgle af Huscompagniet ved at ligge et depositum på 500 kr. Vi vil gerne have adgang til huset under byggeriet, da vores byggesagkyndige skal kunne følge med i byggeriet.

Desværre, da vi leverede vinduerne skete der skade på vores fælles stikvej. Lastbilen fik raget en del af et træ ned , flyttet køreplader og  revet SF sten op. Vi fik beskeden fra vores vågne naboer. Vi vi at man skal påtale det med det samme, ellers er det svært at bevise hvem der har gjort det.

Heldigvis er Huscompagniet meget imødekommende og lover at udbedre skaderne, når der ikke er flere store leverancer. Det er åbentbart svært at få lastbilerne ned på vendepladsen, vi har også fået væltet et af naboens hegn. Det er lidt bøvlet at bygge i et område, hvor der allerede er etableret veje og beplantning. Næste skridt er grov el og montering af kvistene.


Vinduer og dør på nordsiden.

Badeværelse og bryggers vindue

Huset set fra sydøst. 

Vores ekstra bredde havedør. 


Vi har glas omkring havedøren for at få mere lys ind. 



Den sorte dør. Bemærk at fugningen er grå i døren. De synes vi ser godt ud. 

fredag den 29. maj 2015

Start på første salen, med et par misser...

I morges, da jeg kom til grunden, var element håndværkerne allerede i gang med at sætte elementer på første salen. Det var lidt svært at kommunikere med dem, da de talte polsk.

Nu begynder det at ligne noget. Stilladset omkring huset giver nu god mening, Det store hul ned til hallen, har nu et fint stillads midt i. Der var en chauffør med en stor kran på plads til at flytte overliggerene på plads over vinduerne på første sal.

Tanja og jeg havde diskuteret vinduernes størrelse i stueetagen. Tanja synes at hullerne i væggen så lidt for kvadratiske ud i forhold til den aftalte størrelse. Jeg mente at det blev rettet med noget skum når de blev monteret! Vinduer vi har valgt er af Dannebrogs typen, altså et noget mere rektangulær end kvadratisk udtryk. Efter at havde taget et par billeder, ringe jeg til vores bygningskonstruktør hos HC, Martin Jeppesen, som også lige var blevet klar over problemet. Satans... Jeg måtte give hende ret :)

Det viser sig at de elementbyggere som arbejder for HC havde sat overliggeren på alle vinduerne i stueetagen 20 cm for lavt! Så nu er de igang med at flytte alle overliggere op, der er vist nogen som skal arbejde lidt over i weekenden.

Fejl kan ske, I min bog, er det evnen til at løse fejlen som er vigtigst.
Godkendt tegning af vinduerne.



Huset skyder i vejret - lige et glimt af kranen til overliggerne. 

Porebetonen til rum inddelingen ligger klar. 

Her er hullet til hallen dækket med et stillads nedefra. 


Her er det Rebeccas værelse der tager form. 

Noahs værelse. 

Kæmpe hul i soveværelset! Det er vidst her at rør til luftudskiftningen kommer ned til stuenetagen? 

Et par af de ikke-rektangulære vindueshuller.

lørdag den 6. december 2014

Så har vi valgt byggefirma!

Kontrakten i hus! 


Så fik vi endelige skrevet under med et byggefirma. 

Begge firmaer havde sendte deres endelige tilbud, dog var begge tilbud alt høje i forhold til vores budget. Vi havde også givet den gas, med alle de nice to have elementer vi kunne finde. Derfor gik ud på at vi skulle skære i projektet, hvor det gjorde mindst ondt på os. 

Nyt møde med bygge firmaerne! Vi fortalte at vi ikke kunne nå i mål, selv om vi havde fjernet ting som carport og 2 kviste - ting som kostede stort på budgettet. 

Huscompagniet kom tilbage til os med en klækkelig rabat som gjorde at at projektet hang sammen uden at vi skulle gå på kompromis med vigtige ting som valg af fliser, trægulve, badekar, jordvarme etc. Så det blev Huscompagniet som vi valgte til at bygge vores hus. 

Nu er prisen jo ikke alt! For billigst er ikke altid bedst. Men i vores lange dansen om grøden, opdagede vi hvor mange ressourcer et firma som Huscompagniet har! De havde, inden vi overhovedet havde aftalt at lave kontrakt med dem, allerede lavet en jordvarme plan for grunden sammen med Vølund. De havde været på grunden for at skridte af til kloak, da sælgers entreprenør havde ikke præcist dokumenteret hvor mange meter fra skel at kloak, el og vand lå. De havde allerede en dialog med kommunen omkring BR15 og dispensation for ikke at tilsluttes sig (dyr) fjernvarme. Faktum er, at der ikke er mange firmaer der ofte bygger den type bolig som vi har valgt. Huscompagniet har allerede i år indgået over 1000 kontrakter og står for 1/3 af alle nybyggede enfamiliers huse i danmark. Både Tanja og jeg føler vi er i gode hænder.... Det kan jo ændre sig når de engang begynder at grave i jorden. 

Lige et par ord omkring BR15. Vi har valgt som udgangspunkt at bygge et hus, hvor vores energi omkostninger er minimale. I området hvor vi har købt grunden, er der tilslutningspligt til fjernvarme. Men der er en lov der gør det muligt at omgå tilslutningspligten ved at bygge et hus efter BR15s stramme energikrav. 

Der skal laves lang beregning på om det nybyggede hus overholder de krav. Men det er vigtigt, hvis vi ønsker en jordvarme løsning. Det type hus vi bygger er en klassisk murmester villa. I det gamle design er der ikke indtænkt specielle varme besparende krumspring. 

Hustypen stammer fra første halvdel af 1900 tallet, her var isolering ikke et problem, man smed bare mere koks i ovnen. 

For at vores hus skal overholde de moderne krav skal der lidt Ninja tricks til. 
Som udgangspunkt er huse som er bygget i 2014 rigtigt godt isoleret, men hvis man skal bygge efter BR15 lavenergi hus byggereglementet, skal huset overholde en energiramme beregning som er sammensat af flere elementer som væg størrelse, vindues størrelse, hvor mange vinduer der peger imod syd, luftudskiftning, Blowdoor test, Kw forbrug, procentdele sollys pr vindue, overophedning osv. Jeg har her lavet et link til nogle af BR15 forbrugerkrav

For at huset kan overholde beregningen, skulle der som sagt Ninja tricks til. HC (Huscompagniet) bruger en anden type isolering som overholder en højre klasse isolerings niveau. Vinduerne: Vi vil have klassiske Dannebrogs vinduer med sprosser og aluminium på ydersiden. Desværre overholder Rationel Patus+ ikke BR15 kravene. Her er specifikationen på Patus+ 

PATUS– klassisk design og minimal vedligeholdelse
PATUS+ er Rationels seneste træ/alu serie udviklet i overensstemmelse med de klassiske, danske vindues- og dørtyper med smalle sprosser.
PATUS+ er næsten identisk med PATUS, men er som et ekstra plus forsynet med en udvendig beklædning af mat, pulverlakeret aluminium, der effektivt beskytter mod vind og vejr og sikrer minimal vedligeholdelse. Det giver den fordel, at vinduet aldrig skal males på den udvendige side, men blot tørres over med en våd klud et par gange om året.
PATUS+ er velegnet til renovering af ældre boliger - men også et godt valg til nybyggeri, hvor man ønsker et traditionelt facadeudtryk. 

Det forholder sig sådan, at normale energiruder er fyldt med en gasart der hedder Argon. Det giver en bedre isolering imellem de 2 lag glas end almindelig luft. Sådanne ruder har en U-værdi som desværre ikke er god nok for at overholder vores energi ramme beregning :(. 

Ninja tricket består i at hælde Krypton gas, ja den er god nok, ind i ruden istedet for Argon. Her er en bedre forklaring: Hvorfor kommer man gas i en Energirude? Denne gasart giver en noget højere isolering end Argon og begrænser varmetabet fra vinduet betydeligt. Nu er vi sikre på Superman IKKE flyver ind i vores hus :) Spøg til side, hvad der ikke er så sjovt er at den samlet pris på vinduerne i huset stiger med 94.000 kr. 

Nu er kontrakten sendt til banken og advokat til endelig godkendelse. Vi har fået en indflytningsdato der hedder:
D. 28 oktober 2015 

HC går først i jorden til foråret. Det viser sig at Gribskov kommune har en sagsbehandlingstid på 6-8 uger for en byggetilladelse samt ekstra tid for dispensationen for jordvarme anlægget. Vi udnytter tiden til selv at ligge stabilgrus i vores stikvej, så er det klar til at HC kan ligger køreplader ved opstart. 

Her er grundplanen indtil videre. Der er et par enkelte ændringer.