tirsdag den 16. juni 2015

Vinduerne er monteret.

Tanja var forbi huset i går. Nu var vinduerne og dørene leveret og monteret. Godt at se dem live.
De er helt perfekte i vores øjne. Vi kan godt lide Dannebrog udtrykket i vinduerne, det giver huset det muremestervilla look vi ledte efter.

Vi har valgt et Rationel vindue med paskvilgreb med børnesikring samt alu på ydersiden. Vi har fået Krypton gas imellem glassene for at give en bedre isolering. Det var krævet for at overholde vores energi beregning. Se mere om dette i et tidligere indlæg.

Havedørene på vest og øst siden er bredere end standard, da vi gerne vil kunne gå ud af en af dørene med f.eks. en bakke uden at åbne begge.
Vi har valgt en sort hoveddør for at der skulle være forskel på bryggers indgangen og hoveddøren. Har aldrig haft en sort dør før, jeg tror det bliver flot med de murede gesimser omkring døren.

Vi kan ikke komme ind i huset mere, det er simpelthen lukket af. Vi har aftalt i kontrakten, at vi kan få en byggenøgle af Huscompagniet ved at ligge et depositum på 500 kr. Vi vil gerne have adgang til huset under byggeriet, da vores byggesagkyndige skal kunne følge med i byggeriet.

Desværre, da vi leverede vinduerne skete der skade på vores fælles stikvej. Lastbilen fik raget en del af et træ ned , flyttet køreplader og  revet SF sten op. Vi fik beskeden fra vores vågne naboer. Vi vi at man skal påtale det med det samme, ellers er det svært at bevise hvem der har gjort det.

Heldigvis er Huscompagniet meget imødekommende og lover at udbedre skaderne, når der ikke er flere store leverancer. Det er åbentbart svært at få lastbilerne ned på vendepladsen, vi har også fået væltet et af naboens hegn. Det er lidt bøvlet at bygge i et område, hvor der allerede er etableret veje og beplantning. Næste skridt er grov el og montering af kvistene.


Vinduer og dør på nordsiden.

Badeværelse og bryggers vindue

Huset set fra sydøst. 

Vores ekstra bredde havedør. 


Vi har glas omkring havedøren for at få mere lys ind. 



Den sorte dør. Bemærk at fugningen er grå i døren. De synes vi ser godt ud. 

torsdag den 11. juni 2015

Undertag og dampspærre monteres

De sidste par dage har tømrerne givet den gas. De har fået lagt spærene på plads, monteret dampspærre samt isoleret på loftet. Ind i mellem har elementhåndværkerne også været forbi for at lave indervæggene færdig op imod spærene og træværk.

Taget er sat godt fast som man kan se nedenfor. Det er meget robust bygget. Nu er undertaget så blevet lagt, rimeligt sejt at have sit eget navn på undertaget, mon ikke Huscompagniet er en pænt stor kunde hos producenten ;). Næste skridt er montering af vinduer og døre.

Ovenlysvinduerne er blevet monteret, det model MK08 GGU Link her eksempel på ovenlysvinduet i næste uge kommer de præfabrikerede kviste, som hejses på plads med en kran. Der bliver noget tømmer arbejde med lysningerne.
Det er lige før at huset er lukket helt af for vejr og vind.

Vi har også talt med vores nabo som stadig ejer de 2 grunde ved siden af vores.

De havde været ud og inspicere deres jorde, de kunne se at vi vil mangle noget aftensol grundet træer som står på den grund syd for vores. De har givet lov til at fælde de træer som skygger for aftensolen.... Så skal vi igang igen igen med motorsaven :)


Elementer til det sidste arbejde på 1 sal. 

Dampspærre ved ved værrelse på 1.sal. 

Opbygning af elementer til brusekabine 1. sal. 

Hallen. Her kommer der et dobbelt ovenlysvindue. 

Rør til luftudskiftningen. Her kommer der en kvist. 

Billede af område hvor kvisten skal monteres. 

"lille" gangbro på loftet. Vi ligger et antennekabel herfra til teknikskab i så fald vi bliver træt af kabelTV og/eller man ikke behøver kabel TV for at få KabelTV Internet. 

Tømrene er igang med at bære isolering på plads. De er glade for det IKKE regner.

Billede af trempelspærene. 

Her er der noget metal som skal holde på taget. Det går vist ikke lige fra hinanden. 

Huscompagniet brandet undertag. sejt ! 

Isolering der er monteret lige under selve taget. 


Frontspidsen med undertag på. 

Flotte grå undertag.

View fra trappen op til første salen.
Ovenlysvinduer er monteret. 

Velux ovenlys vindue tæt på. 

Ovenlys til hallen,

De dødsmærkede træer  som afventer saven. 

Rejsegildet

Så har vi afholdt rejsegilde.

Vi havde inviteret venner og familie til en gang grillet pølser samt øl/vand. Vi fik en god snak med alle, selv vores nye naboer kikkede forbi. Vi var heldige med vejret, så øl/vand svandt hurtigt ind. Godt at holde liv en gammel tradition. Dog var det noget skræmmene at hænge kransen op i toppen af taget.. Der jo små 9 meter ned.



Huset set fra syd






Der guffes pølser og snakkes.

Huset set fra vest



Tanjas flotte rejsegildekrans lavet af Syrener. 

Kig igennem huset på første sal.



Tanja har hængt hus tegningerne op. 

Så er der Cupcakes og pølser til alle. 

Noah passer "baren"


Luftudskifningen fødekanaler i brygerset
Her har yngstemanden taget en lur ud på eftermiddagen. 

huset set fra vendepladsen. 











fredag den 5. juni 2015

Spærene er rejst.

Da jeg kom til byggepladsen den anden morgen, spurgte jeg håndværkerne hvornår at man afholdte rejsegildet? Svaret kom prompte... kl. 11 i dag! Spærene blev leveret omkring en time efter, og det tog kun et par timer at sætte dem op. Så det må snart være tid til et rejsegilde. Læs mere omkring traditionerne omkring rejsegilde her: 

Nu er spærene kommet op og tømrerne er i fuld gang med at tilpasse og lave det færdigt. vi kan nu gå rundt i rummene på første sal og danne os en fornemmelse for rummene. Det hele er noget råt endnu, men det tager fart. Vi er i fuld gang med at planlægge rejsegildet.

Airtjek har også været forbi og lægge rør til luftudskiftningssystemet fra Nilan. Det ser godt nok inviklet ud med alle de rør, det ser dog ud til at der er lagt en del af dem ude i skunken. Rørene bliver genbrugt når vi skal tørre huset ud, her kobles affugteren på rørene så alle rum bliver udtørret effektivt. Selve Nilan Comfort CT300 monteres i teknikskabet i bryggerset.

I næste uge kommer elektrikeren og laver grov el, samt tømmerne for at lave kviste. Der er ikke lang tid til at huset bliver lukket af.

Spærkonstruktion ved siden af frontspidsen.



Emhætte udtræk ved køkken. 

rør til luftudskiftning i stuen.

Rør mekanik fra Airtjek. Dette bliver skjult i skunken.

Rørføring over soveværelset.


trækonstruktion ved frontspidsen.