lørdag den 1. august 2015

Murearbejde

Efter et par uger uden aktivitet, er der kommet gang i murearbejdet.

Der har været 2-3 murer på huset en uges tid og der er sket rigtigt meget. Det begynder at ligne et rigtigt hus. Det er sjovt at se de små detaljer komme frem i murværket der gør huset til en murermester villa. Vi elsker især fremspringet omkring hoveddøren samt "ørene" på gavlene. Murerne regner med 14 dage til opmuring og 14 dage til vandskuringen, så bliver huset hvidt igen.

En anden glædelig nyhed er, at udtørringsmaskinen er slukket. Vi har været i huset et par gange nu hvor den er slukket... Jeg håber at de er færdige med at udtørre, da strømforbruget er enormt på dette monster.

Huset set fra nord. 
Fine murdetaljer. Hulet er udsugning til emhætte.



Her er det fremspringet til hoveddøren der i gang med opmuring.


En dygtig mure på arbejde. 

Detaljer omkring gavlen er ved at tage form.


Elevatoren til mursten.

Opmuring af frontspidsen. 


fredag den 17. juli 2015

Så er der halvleg.


Vi er nu i gang med ferien. Både vores, men også på byggeriet. I disse uger bliver der ikke bygget, da Huscompagniets håndværkere holder ferie.

Lidt er der dog sket på huset. Vi har fået leveret mursten i løbet af ugen. Det er blødstrøgne mursten som er beregnet til vandskuring. De er fra Strøjer Tegl i Assens.

Der er også opsat et udtørrings apparat i stuen, som med lange plastik rør, puster varm luft ind i stue etagen. Jeg er lidt stresset omkring denne del, da jeg ved fra andre byggebloggere at dette monster kan koste kassen i strøm. Jeg har set andre nybyggere bruge 25.000 - 30.000 kr i byggestrøm på denne del. Jeg følger strømforbruget tæt!

Vådrummene er blev beklædt med en gummi membran. Det ser lidt underligt ud og det giver en sjov lyd når man går på det.

Vi er så småt gået i gang med at kigge på gaderobeskabe. Vi har valgt selv at levere disse, da de priser som Huscompagniet sammen med HTH tilbyder er alt for høje. De tilbyder rask væk en pris der er ligger 100% på den vejledende pris. Alle ved at der altid kan forhandles! Derfor har vi taget fat i HTH Gør-det-selv for at få en pris på skabe med skydelåger. Vi skal have dem lavet på specialmål, da de skal gå til loftet. Vi er så heldige at de i øjeblikket har 30% rabat på skydedøre. Vi tjekker dog deres tilbud op imod andre producenter af gaderobeskabe. Vi har i dag kridtet størrelsen på skaben ind på gulve, så vi kunne tjekke størrelsen. Vi opgradere Noahs gaderobe til 140 cm i bredden.

Gummi membran i gæstebadeværelset.
Her er der gummi i det store badeværelse.

Udtørringsblæser suger vores penge ud...

 Mursten klar til opsætning.

Flere mursten.

Her er der gjort klart til opmuring.

Fint billede af en murstenspalle med gode råd. 


Tanja og Rebecca i vinduet nyder udsigten. 

fredag den 3. juli 2015

Gulvvarme på første sal.

Lige en lille opdatering fra byggeriet. Jeg har været ude og rejse denne uge, så Tanja har taget nogen billeder fra huset denne gang.

Taget er færdigt. Nu er huset 100% lukket af. Der er lavet gipslofter over det hele. Der er lagt gulvvarme slanger på første salen, og der kommer beton kanon idag og støber det hele ned.

Næste punkt på tidsplanen er indvendig murer, ellers står den på udtørring de næste par uger. Der er afsat 14 dage uden planlagt arbejde på huset, jeg antager at der afholdes ferie, mens huset tørre ud.
Jeg håber på en kort udtørring, da jeg ved at denne post koster kassen. Vi har vejret med os, der må jo bruges lidt mindre strøm på at varme luft op fra 25 grader end fra 2 grader :) Jeg vender tilbage med elforbruget senere.



Det fine tag er færdigt

Loftlemmen er af den kompakte type.

Soveværelset, nu uden kæmpe hul i gulvet.

Noah's værelse

Rebeccas værelse

Badeværelse. Der er gulvvarmeslanger selv hvor badekaret skal stå.

Repo. 

torsdag den 25. juni 2015

Tagsten bliver lagt, grov el og VVS samt lidt skovning.

Elektrikeren ringede og fortalte at håndværkerne nu var færdige med at lave grov el, det ville være en god ide at trække kabler  tomrørene nu. Jeg har bestilt 4 x 20 meter B&O Powerlink kabler til højttalere i stuen og køk/alrum, som skulle trækkes i tomrør inden gipslofterne bliver sat op. Det gav lidt udfordringer, så det var godt at tomrørene ikke var dækket af gipsloftet.

VVS er også igang med at lave vand på første salen. Der er trukket en hel del vandrør igennem soveværelset til badeværelset. Selv det store jordvarme anlæg er nu sat op. Det er en stor kompakt enhed med det hele indbygget. VVS'eren montere og tryktester den, mens det er Vølund manden der hælder brinen på anlægget for at aktivere systemet. Brinen er den væske der løber i slangerne under jorden og trækker varmen op til anlægget.

Vi har også talt med ejeren af grundene ved siden af vores, han synes at vi mister lidt aftensol fra de træer han har på sin grund. Derfor syntes han, vi skulle fælde de træer som generede for vores fremtidige aftensol. Der røg lige 5-6 træer til.


Her er der lagt tegl ved det ene kvistvindue. 



Vi har valgt IBF Økonomi Plus vingetegl. De skinner en smule mere end almindelige tegl. 


Her er de famøse "røvballe" tegl som afslutning. 

Vølund 1245 Jordvarmekedlen er sat på plads. Ekspansionstanken nedsætter behovet for tænd/sluk. 

Gulvvarme "orgel"

Indfræsede vandrør til håndvaskene i badeværelset på første sal. 

Indbygningscisternen til toilettet. Bruserarmaturet skal siddet en smule højere end normalt. 



Hver enkelte vandudtag har sit eget rør. Alt dette bliver nedstøbt.
Powerlink kablerne stikker ud af tomrør
Noah hjælpe med at trække kabler
Her er kablet vinklet ind i træksnoren klar til at blive trukket igennem røret.
Så måtte de store birketræer lade livet. 

Både svigerfar, svigermor samt deres naboer hjalp til. 

Se, det åbnede lidt op på sydsiden :) 

søndag den 21. juni 2015

Showtime

Mens vi venter på at håndværkerne kommer igang med grov-el, VVS, lofter osv, brugte Tanja og jeg noget af lørdagen på at besøge Huscompagniets nye prøvehuset på Munkebuen I Hillerød. Her har Huscompagniet bygget 4 meget forskellige huse, hvor de viser hvilke muligheder der er for byggeprojekter i alle prisklasser. De helt store kanoner var kørt frem, pølser, fadøl, kaffe, bamser, store bamser og en hvirvel af sælgere fra Huscompagniet som stod klar til at hjælpe.

Masser af mennesker og god mulighed for at lure lidt møbler samt kigge på nogen af de detaljer vi har valgt ud live.

Vi fik også god mulighed for at vurdere rummene på første sal med og uden kviste.

Undertegnet med Huscompaginets maskot. 

Huset der i store træk udvendigt ligner vores. 

Her er der lagt Sandstone i gul. Vi vil have samme sten, men i grå nuancer. 

Vi synes godt om skift mellem størrelserne på stenene. 

Indgangsparti detaljer. 

Samme træk og slip knapper. 

Et view ind til "Harry Potter" rummet. 

Faktisk synes vi at gelænder forløbet her er flot afsluttet. 

eksempel på værelse med ovnlys vindue

Et med kvist. 

soveværelset med kvist.

Så var der dømt grillpølser og fadøl


Tre fine maskoter til børnene.