onsdag den 11. februar 2015

Byggetilladelsen er kommet!



Så kom dagen hvor vi fik byggetilladelsen fra Gribskov kommune. Alt var som det skulle være og vi kunne straks igangsætte byggeriet. Vi har spurgt HC omkring indflytningsdatoen, men det virker som om de heller ikke forventede at byggetilladelsen kom så hurtigt, da de ikke kunne sige noget omkring fremrykning af indflytningsdato.

Med en byggetilladelse og jordvarme dispensation i hånden er vejen nu ryddet. Vi forventer at byggeriet kan starte op i marts måned. Næste skridt er møder med HTH, Uggerly el og VVS og trappemanden (wood step). Vi har allerede aftalt møde på byggegrunden med den byggeleder fra HC som skal styre slagets gang på vores byggeprojekt.

Med til mødet, har vi allieret os med en god ven som er bygningsingeniør hos en af de største rådgivende ingeniør firmaer i danmark. Det altid en god ide at få en uafhængig rådgiver med på sidelinjen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar