lørdag den 24. oktober 2015

For-aflevering og opstart af jordvarme anlæg.

Vi er så tæt på at overtage huset, at vi kan smage det!

Vi har haft for-aflevering sammen med vores byggeleder. Her gennemgik vi hele huset for fejl og mangler. Vi har forinden gennemgået huset med vores byggesagkyndige, så vi var godt forberede.

Sammen med Lasse Furbo, som er vores byggeleder fra HC, gennemgik vi alle rummene minutiøst. Lasse skrev alle de fejl og mangler ned på sin iPad som vi fandt. Blandt de fejl vi fandt var der mest fejl omkring maling og dørkarme. Der var nogen steder hvor der var lidt ridser efter håndværkere og steder hvor der var hakker i filten. Enkelte dørkarme havde stadig søm stikkende ud, desværre have de gennemhullet døren så de skulle skiftes. I badeværelset stod det badekar der skal mures ind. Her fandt HC selv ud af, at de var blevet ridset under montering, så det skulle også udskiftes. Her var også et par gulvbrædder der skal skiftes. Her havde vi inden vi valgte materialer aftalt med HC, at der ikke måtte være afvigelser i træet som nedenfor. Det er super vigtigt at have den slags aftaler på skrift, da ingen kan huske hvad der er aftalt her 6-8 måneder senere. Udenfor var der nogen tegl som lå skævt, samt en revnet mursten som skal skiftes. Alt ialt to det 4 timer at gå huset igennem. HC gav sig god tid og tog vores fejlliste meget alvorlig. Der kommer nu fugemand og laver alle de manglende indvendige og udvendige fuger. Nu har HC så 3 dage til at fixe det sidste...

Vi har også fået startet vores jordvarme anlæg op. Der kom en servicetekniker fra Vølund og hældte 74 liter sprit (brine) i de 300 meter jordvarme slanger og lavede en opstart af anlægget. Han gav mig også en gennemgang af hvordan man hælder ekstra vand på gulvvarme systemet samt hvordan jeg ændrede indstillingerne på jordvarme anlægget. Jeg har dog læst brugervejledningen omkring 23 gange siden vi gik igang med at bygge. :) Anlægget kan også kobles på Internettet, således at Vølund kan tjekke systemet og afhjælpe evt. systemfejl.

Blåt tape markere hvor der lige skal kigges på finnishen. 
Her er et af de gulvbrædder der skal udskiftes.
Lasse Furbo, byggeleder hos HC, er igang med at indtaste fejl og mangler på sin iPad.

Her mangler der lige en gang fugning. 

Tanja sætter blåt tape over det hele. 


Badekaret med ridserne. De er meget svære at se.
It's alive... it's alive... Så er der varme på. 

lørdag den 17. oktober 2015

Harry Potter rummet.

I dag, da jeg var forbi huset, kunne jeg se at håndværkerne er gået igang med at lave det lille rum under trappen. Eller som vi kalder det; "Harry Potter" rummet. Dog er der ikke planer om at nogen skal bo under trappen. Det skal bruges til overtøj og andre ting der plejer at bo i et skab. Vi har også fået trukket TV/Netværk/ BEO-link stik under trappen. Det giver os mulighed for at undgå kabler til det væghængt TV inden i stuen. Alt trækkes i rummet under trappen.

Ellers er der ved at komme skik på det. Vi mangler at få lagt de sidste fliser i badeværelserne, badekaret mangler også. Elektrikeren skal også forbi igen og lave netværk og TV, samt sætte de sidste stikkontakte op der mangler. Der skal også flyttes en stikkontakt, som de har sat på den forkerte væg. Vi har for-aflevering om ca. en uge. Af uransagelige grunde er der ikke monteret nedløbsrør endnu, jeg tænker at det bliver lavet i den førstkommende uge. Den bæbrune MDF plade i hallen er også blevet malet hvid. Generelt mangler der finishen. Vi gennemgår huset med vores byggesagkyndige dagen før vi har for aflevering, Det giver os det bedste udgangspunkt til at være forberedte før for afleveringen.

Vi har allerede købt garderobe skydedøre for flere måneder siden, da de var på tilbud hos HTH. Derfor er Tanja og jeg i gang med at designe interiøret til skabene. Der er et par ting der skal tages hensyn til, bla. varmestyringen til 1. salen. Den skal interiøret bygges uden om, der er så lige et område hvor der ikke kan laves hylder, da ventiler o.lign er i vejen. Vi har valgt at designe indmaden selv med et online værktøj hos Silvan. I forhold til HTH, Designa og andre køkken firmaer, er der ret meget at spare, især da Silvan køre med 50% i denne måned. Det er et meget modulært system, hvor det er nemt at visualisere løsningen.



Harry Potter rummet
Så er gipspladerne oppe i vores Harry Potter rum. 

Der er god plads herinde. 


Så er MDF pladen ved etageadskillelsen malet hvid. 


Varmestyring på 1. sal i soveværelset. 

Vi skaber et skab. :)

Screenshoot fra et garderobe designprogram

mandag den 12. oktober 2015

Slutspurten... Få uger til aflevering.

Så er slutspurten sat ind. Vi har i forrige uge fået sat trappen op. Dette er en stor forbedring i forhold til den hjemmelavet trappe som tømreren havde lavet. Vi er meget tilfredse med trappens udtryk. Vi ombestemte os dog i sidste øjeblik omkring gelænderet. Vi havde først valgt en "vædder" løsningen for enden af trappen, men efter at havde set HC's prøvehus i Hillerød, ændrede vi mening og fik den gelænder afslutning man nu kan se nedenfor på trappen. Gelænder og trappetrin er lavet i egetræ med samme patina som trægulvet i resten af huset. Vi har valgt lukkede stødtrin, da vi skal have hele trappen lukket af. Her kommer der en væg med dør op. Det skaber vores lille "Harry Potter" rum.

Det vrimler med håndværker i huset i øjeblikket. Køkkenmontør, gulvligger, flisemure og isoleringsfolk. Det går stærkt. Vi gik huset igennem i søndags, da vi mente at der nok ikke var håndværkere på arbejde. Det var der så aligevel. Køkkenmontøren var igang med at montere skydedøre i bryggers og lave overdækning på de integreret elementer i køkkenet.

Elektrikeren har nu monteret spots. Vi har i alt 42 stk. spredt rundt omkring i huset. Vi har valgt at bruge LED spot. Havde vi valgt traditionelle 35 watt Halogen spots, ville de bruge hele 1470 watt på en gang. Ved at bruge 4W LED GU10 spots istedet, er vi nede på 168 watt. Jeg ved fra mit arbejde, at alle LED spots ikke er skabt ens. Vi har derfor valgt en Phillips MASTER LED spot MV D 4-35W GU10 827 40D. Her kigge vi efter RA værdien på lyskilden, som helst skal have en værdi på over 80. Desuden skal man kigge efter hvor varmt lyset virker. Den lyskilde vi har valgt kan også dæmpes, dog er LED pærer stadig ikke helt gode til dæmpning.

Trægulvet er også ved at blive lagt. Nu begynder det at ligne noget. Først ligger gulvlæggeren en fiberdug med polystyren kugler på, som dæmper lyden fra gulvet. Da jeg kom forbi i dag, manglede gulvlæggeren kun stue og alrum. Jeg har nu også lært at man ligger gulvet på langs med tagrygningen.

Dørkarmene er blevet monteret, de er præfabrikeret fra Swedoor. det vil sige at de allerede er malet og hængslet fra fabrikkens side. Inderdørene og de franske døre er nu også monteret.

Vi har også haft en isolerings vogn på adressen, her pustede de isolering fnuller ind på loftet ved hjælp af en lang slange. Se video nederst i dette indlæg.

Nu er der kun uger til vi flytter ind, så der er stor travlhed omkring huset.

Her kan man se den afslutning på trappen vi ændrede

Trinene er dækket af beskyttelsespap. 


Styring af gulvvarme på 1. sal. Dette kommer til at ligge inden i skabet. 

Badeværelsesmøbler 1. sal.

Mere trappe. 

2 stk. elektrikere i et samtale køkken. 

Hvide LED spots

Integreret opvasker. 

Integreret køleskab og fryser.

Mere lys i bryggers.

El skabet er pænt pakket ind. 

Så er vores emhætte sat op. 

Køkken med lys, dog mangler pendel over vasken. 

Lys på repos 1. sal. 

Tømmeren sætter dørkarme op.

Portes Francaise

Bruser på 1.sal med muresnor.
Et stk håndværker med hanekam ligger gulv. 

190mm bredde egetræsgulv.

Mere gulv.

Der er lavet top på de integreret hvidvare. 

Restfnuller fra da isoleringen blev blæst op på loftet. 

Fiberdug med polystyren ligges før trægulv.

Gulvet lægges.

Skydedøre i bryggers. 
Isoleringslastbil.