lørdag den 24. oktober 2015

For-aflevering og opstart af jordvarme anlæg.

Vi er så tæt på at overtage huset, at vi kan smage det!

Vi har haft for-aflevering sammen med vores byggeleder. Her gennemgik vi hele huset for fejl og mangler. Vi har forinden gennemgået huset med vores byggesagkyndige, så vi var godt forberede.

Sammen med Lasse Furbo, som er vores byggeleder fra HC, gennemgik vi alle rummene minutiøst. Lasse skrev alle de fejl og mangler ned på sin iPad som vi fandt. Blandt de fejl vi fandt var der mest fejl omkring maling og dørkarme. Der var nogen steder hvor der var lidt ridser efter håndværkere og steder hvor der var hakker i filten. Enkelte dørkarme havde stadig søm stikkende ud, desværre have de gennemhullet døren så de skulle skiftes. I badeværelset stod det badekar der skal mures ind. Her fandt HC selv ud af, at de var blevet ridset under montering, så det skulle også udskiftes. Her var også et par gulvbrædder der skal skiftes. Her havde vi inden vi valgte materialer aftalt med HC, at der ikke måtte være afvigelser i træet som nedenfor. Det er super vigtigt at have den slags aftaler på skrift, da ingen kan huske hvad der er aftalt her 6-8 måneder senere. Udenfor var der nogen tegl som lå skævt, samt en revnet mursten som skal skiftes. Alt ialt to det 4 timer at gå huset igennem. HC gav sig god tid og tog vores fejlliste meget alvorlig. Der kommer nu fugemand og laver alle de manglende indvendige og udvendige fuger. Nu har HC så 3 dage til at fixe det sidste...

Vi har også fået startet vores jordvarme anlæg op. Der kom en servicetekniker fra Vølund og hældte 74 liter sprit (brine) i de 300 meter jordvarme slanger og lavede en opstart af anlægget. Han gav mig også en gennemgang af hvordan man hælder ekstra vand på gulvvarme systemet samt hvordan jeg ændrede indstillingerne på jordvarme anlægget. Jeg har dog læst brugervejledningen omkring 23 gange siden vi gik igang med at bygge. :) Anlægget kan også kobles på Internettet, således at Vølund kan tjekke systemet og afhjælpe evt. systemfejl.

Blåt tape markere hvor der lige skal kigges på finnishen. 
Her er et af de gulvbrædder der skal udskiftes.
Lasse Furbo, byggeleder hos HC, er igang med at indtaste fejl og mangler på sin iPad.

Her mangler der lige en gang fugning. 

Tanja sætter blåt tape over det hele. 


Badekaret med ridserne. De er meget svære at se.
It's alive... it's alive... Så er der varme på. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar