onsdag den 27. maj 2015

Så er der låg på.

I dag var jeg forbi byggeriet, der var 2 håndværkere igang på top dækket, det der skal blive til gulvet på førstesalen. Nu er det muligt at danne sig en ide omkring hvordan rummene virker. De små huller i loftet er hvor der skal sættes rør ind til Airtjek bolig ventilation. 

Nedenfor er en beskrivelse på hvordan det virker. Denne tekst er lånt direkte fra airtjek

Sådan virker et varme genvinding system.
hus
Link www.airtjek.dk/images/saadan/hus.swf
Den friske luft bliver ført ind gennem varmegenvindingsaggregatet (1), hvor den inde i modstrømsvekslerens lameller bliver opvarmet af fraluften, der bliver suget ud fra huset via udsugningsventilerne (blå cirkler). Den "brugte" luft kastes ud af taghætten (grøn), efter den har passeret gennem modstrømsveksleren.

Inde i huset føres den opvarmede, friske luft rundt via et rørsystem og blæses ind gennem indblæsningsventilerne (rød cirkel). På rørsystemet er monteret lyddæmpning (brun firkant med node) for at modvirke støj, og for at lyden ikke transporteres fra værelse til værelse og diverse lyde fra badeværelset til andre rum.

Selve aggregatet samt rørene monteres i loftsrummet og det eneste synlige tegn på, at der er installeret et ventilationsanlæg, er de diskrete indblæsnings og udsugningsventiler, der ses i loftet. Dog kan vælges
væghængt anlæg i eks. bryggers.

Anlægget styres fra et kontrolpanel (eks.: Nilan),  der med sine blot 15x6 cm ligeledes er meget diskret og let at betjene. Fås i hvid og sort.
I aggregatet er der som standard monteret støvfiltre. Derudover er det muligt at installeret pollenfiltre, som kan mindske gener for allergikere.
Ved at installere et ventilationsanlæg opnås et bedre og sundere indeklima, og det er ikke længere nødvendigt at åbne vinduerne for at lufte ud de anbefalede antal gange, idet anlægget sørger for kontinuerlig udluftning.
Ligeledes opnås en bedre varmeøkonomi da varmetabet minimeres kraftigt, hvis man plejer at lufte meget ud.
Gæste badeværelset
"panik" rummet alias Jess kontor.
Køkken.
Stuen.
Køkken ved emhætte.
Bryggers
Bryggers imod køkken.
Håndværkere arbejdere på dækket.
Her er hullet til hvor vi skal have trappe til 1. sal.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar