lørdag den 21. februar 2015

Beslutninger beslutninger beslutninger....

I de sidste par uger er det gået rigtigt stærkt! Vi har haft en masse møder med HTH, Uggerly el, Uggerly VVS og trappemanden. Vi har også haft et møde med Jakob Riis som er ansvarlig for byggelederne hos Huscompagniet.

Vi havde møde med HTH i deres Glostrup afdeling. Vi havde en ret god ide omkring hvordan vores køkken skulle se ud, så vi kunne hurtig begynde at tegne og tale om materialer. Louise fra HTH var god til at spore sig ind på det mere detaljerede materialevalg. F.eks. hvilken bordplade, hvad skulle der være i skufferne, hvilken farve skal grebsporet have osv. Vi synes at vi kom godt omkring. Vi havde på forhånd valgt VH7 konceptet fra HTH i hvidt.

VH7 konceptet med Leandia bordplade
VH7 konceptet med Leandia bordplade




Det er et minimalistisk køkken hvor alle låger og skabe er grebsløse og sammen med integrerede hvidevare over det hele giver det et meget rent udtryk. Det er meget anderledes end det køkken vi byggede for 10 år siden. Vi skal jo udvikle os :). Det der har givet os mest grå hår i hovedet, er valget af en emhætte. Vi ville faktisk helst undvære den. I vores gamle køkken havde vi en meget fremtræden Trepol emhætte i børstet stål, det gider vi ikke mere.  Vi har ind til videre valgt en emhætte fra Eico som er helt hvid.
Eico emhætte
Vi har også valgt bordplader i et materiale der hedder Leandia Snow White  Det er et komposit materiale som går under navnet "Solid Surfaces". Det er meget hård samtidigt med at det føles blødt at røre ved. Her er vasken støbt direkte i bordpladen med en børstet stålbund. Meget lækkert og meget dyrt! Da køkkenet ikke passede til huset, tegner vi simpelthen huset om. Vi flytter vinduerne i køkkenet og stuen 10 cm imod ydremuren, så passer det med elementerne i køkkenet. Dejligt nemt i planlægningsfasen :)

Her er de foreløbige tegninger på køkkenet.












Mødet omkring el og VVS afholdte vi hos Uggerly. Først skulle vi tale om el-planen. Uggerly havde i forvejen sendt os en plan hvor de efter bedste evne havde spredt stikkontakter og lampe udtag ud over det hele. Vi havde (igen) forberedt os godt. For en måneds tid siden besøgte vi en bekendt, som er installatør på bl.a. husprojekter, for at tale om hvordan, vi skulle planlægge vores el bedst muligt. Han kom med en masse ideer som vi satte ind på planen. Her planlagde vi også tomrør, lampeudtag, spots og antennestik. Så vi var helt klart klar!

Vi er godt klar over at budgettet på 25.000 kr til ekstra el ikke holder, Uggerly tager gladeligt 2.700 kr for et data/antenne kombi stik. og med en pris på 880 kr på en LED spot løber taxametret meget hurtigt. Vi plottede ændringerne ind sammen med Uggerly og de vil regne på det. Efterfølgende har vi fået den tilrettet el-plan som I kan se her:
El plan 1.sal
El plan stuen

IFÖ Sign Art
VVS delen forgik samme sted, her gik vi igennem deres standard løsninger på VVS og fik lavet de tilvalg vi ønskede. Igen taxametret tikkede voldsomt hurtigt her, Lige så snart at man råber VOLA, så gnider de sig næsten i hænderne :). VVS er åndsvagt dyrt i denne process. Vi tilvalgte anden type toiletskål, som vi synes er mere enkel uden synlige beslag. Vi har fået tilbudet tilbage fra Uggerly VVS. Her viste det sig at vores valg af VOLA armature igennem hele huset koster i omegnen af 38.000 kr!!! Her måtte vi revudere. Uggerly er ca. 20.000 kr dyrere end prisen vil være på pricerunner. Her vælger vi standard armature med et hul diameter på 30mm, således at vi på sigt kan opgradere til VOLA. Vi har valgt et badekar på 190cm x 90cm fra Danline som hedder AROSA. Det skal indbygges og placeres ved vinduet i badeværelset. Vi har også fået VVS planen. Den er dog upræcis p.g.a af ændringer af tegningerne. Vi fik os dog en overraskelse omkring gulvarme shunter. Det er det agrigat som man samler gulvvarmeslangerne i. Det viser sig at kan åbenbart også skal have dette på 1. sal. Det er en rædsel på en 1/2 meter som der skal være plads til et sted på 1. sal. Det må vi gemme i et skab. Vi vil gerne have lagt den ud i skunken, men det kan man ikke da det giver problemer med klimaskærm osv...


Mødet med Trappearkitekten (fantastisk titel) foregik hos Wood Step i Rødovre. Her har de et af flere showrooms, hvor vi kunne se de forskellige typer trapper. Vi har afsat 15.000 mere til denne post. Da standard trappen fra HC var lidt kedelig med det forkerte udtryk.
Vi fik en god gennemgang af trapperne de havde. Det viser sig at de ikke har en standard trappen, men at vi kunne vælge elementer og derefter sammensætte trappen som vi vil. Vi har valgt en klassisk trappe med trin i samme egetræs materiale som vores trægulv og med hvide balustre. Vi har lukkede stødtrin, da vi skal have et "Harry Potter" rum under trappen. Vi har stadig ikke fået en tegning af trappen endnu til godkendelse, men vi så den i deres 3D tegneprogram.

Wood step har sendt et 3D link som man kan åbne i Google Chrome browseren, her kan man flytte rundt på synsvinklen. Link til 3D visning af trappen

Mødet med Huscompagniet på grunden gik fint. Vi talte med Jakob som var noget overrasket over den hurtige behandlingstid af vores bygge ansøgning. De har måtte lave lidt om i deres planlægning. Vi har dog ikke endnu fået en fremrykket indflytnings dato. Vi var flankeret af vores dygtige byggesagkyndige ved dette møde, lad fagfolk tale med fagfolk ;)
Møde med Jakob fra Huscompagniet


Alt i alt en måned med mange beslutninger. Vi føler at der er godt styr på processen hos alle Huscompagniet's samarbejdspartnere. Vi føler stadig vi er i gode hænder.

Her i weekenden skal vi op og grave ud til stabilgrus i stikvejen. Det er aftalen at vi selv ligger stabilgrus her, så Huscompagniet kan ligge køreplader. Der skal ligges ca. 20 meter køreplader i stikvejen. De 50 m3 stabilgrus som der er med i entreprisen, ligger Huscompagniet så rundt om huset på de steder vi har planlagt at have vores parkering og fliser.  Beregnet byggestart..... 1-2 uger!!! :)

5 kommentarer:

  1. Hej, hvordan er Jeres erfaring med bordpladen (Leandia Snow White) - er den nem at holde?

    vh
    /morten

    SvarSlet
  2. Hej Morten. Tak for din besked. Ja den er MEGET hvid, Man skal selvfølgelig tørre den af for krummer o.lign. Den tager imod farve fra f.eks. en nettopose, hvis den bliver slæbt hen over bordet. MEN det er nemt at tørre med en grydesvamp. Vi er meget glade for vores plade. Man ser ikke ridser og det ser bare godt ud i hvid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svar - tror stadig det er den bordplade vi kommer til at vælge :) Hvordan er Jeres erfaringer mht. varme ting direkte på pladen - gør I det, her tænker jeg bradepande, gryder og pander?

      Slet
  3. Vi stiller altid lige et viskestykke neden under gryderne. Men jeg mener dog at det er varmebestandig. Vi har ikke oplevet nogle mærker fra gryder og andre varme ting.

    SvarSlet